Spilproblemer og spilafhængighed

Spilafhængighed er en adfærdsafhængighed, der har meget tilfælles med andre typer af afhængighed. Det er med spilafhængighed som med anden afhængighed – selvom man egentlig godt kan se, at ens adfærd ikke er hensigtsmæssig, eller er ved at være ude af kontrol, kan det være svært at skære ned på eller helt stoppe med at spille.

Når vi spiller om penge, bliver vores belønningscenter i hjernen aktiveret, og signalstoffet dopamin udløses. Særligt børn og unge er i risiko for at udvikle spilproblemer, og derfor spiller du som voksen en helt central rolle. Hvis du ved, hvad du skal være opmærksom på og holde øje med, kan du hjælpe barnet eller den unge med at undgå at få problemer med spillet.

Måden vi tænker på spillet på, har stor betydning for måden, vi oplever spillet på. Tanker om spillet kan få spilleren til at fortsætte med at spille og vende tilbage, også selvom det begynder at have negative konsekvenser.

Når man er i gang med spillet, kan der opstå tanker, der i høj grad handler om at retfærdiggøre, hvorfor man skal tage det næste spil, og som ser bort fra konsekvenserne ved at fortsætte. Ens tanker om spillet kan desuden være med til at forstærke forventningen om et bestemt udfald og give følelsen af en større mening med spillet. Vores hukommelse bliver oftest også påvirket, så vi bedst husker de gange, vi vandt, men ikke de gange vi tabte.

Tanker er svære at styre – også selvom man egentlig gerne vil spille mindre. Man kan have taget en beslutning om at stoppe med at spille, men beslutningen bliver sat på prøve, lige så snart det næste spil viser sig.

Når man er spilafhængig, stopper tankerne om spillet ikke, når man lukker spillet eller går ud af spillehallen. Mange oplever, at tanker om spil fylder meget i løbet af dagen, og kan være med til at give en lyst til at spille igen. Der kan også være bestemte situationer, der trigger trangen til at spille, og hvor man nærmest ikke kan tænke på andet end det næste spil. Man kan få følelsen af at have mistet kontrollen, fordi lysten eller trangen til at spille overtager, og pludselig ser man sig selv være i gang med spillet igen.