Spring til indhold
Loading

Hvad sker der i hjernen, når man spiller?

Hvad sker der i hjernen når man spiller, og hvordan kan det komme til at styre adfærden?

Grafisk scanning af en hjerne

I pengespil er der et element af overraskelse, fordi man aldrig ved, hvornår og om der kommer en gevinst. Derudover er mange spil designet på en måde, så det ser ud som om, man er lige ved at vinde.

Dette design kan have en særlig påvirkning og tiltrækningskraft på nogen, og andre oplever en særlig motivation i at kombinere tilfældighed og risiko og får svært ved stoppe spillet, mens spillet stadig fungerer som underholdning. Særligt børn og unge er i farezonen for at udvikle problemer med spillet.

Men hvad sker der i hjernen når man spiller, og hvordan kan det komme til at styre adfærden?

Hjernens belønningssystem

Når man spiller om penge, udløser hjernen dopamin, som er et kemisk signalstof, der aktiverer hjernens belønningssystem. Dopamin og belønningssystemet har betydning for, om vi oplever en handling som positiv, spændende eller underholdende og derfor får lyst til at gentage den. På den måde har kredsløbet en vigtig funktion i forhold til indlæring og etablering af vaner.

Der udløses dopamin, når vi fx bliver overraskede eller har en forventning om at få en belønning, hvilket er to faktorer, der er tæt forbundet med spil om penge. På den måde kan erfaringer med pengespil blive indlært som en aktivitet, der forbindes med noget positivt.

Når kredsløbet kommer ud af balance

Hvis der mange gange udløses dopamin i forbindelse med pengespil, vil stoffets aktivering af belønningssystemet med tiden aftage, og det bliver sværere at opnå den behagelige følelse, man plejer at få ved at spille. Det betyder, at det kræver, at en endnu større mængde dopamin frigives for at aktivere systemet og for at opnå den samme følelse af spænding og motivation. Når man spiller pengespil, kan man frigive mere dopamin fx ved at spille om større beløb, tage større chancer og spille mere.

Når der hos nogen opstår problemer med spil, hænger det altså sammen med, at hjernen med tiden har vænnet sig til, at der sker en hyppig aktivering af belønningssystemet i forbindelse med, at man spiller, og at spillet kommer til at opleves som noget rart og positivt. Derfor vender man tilbage til spillet gang på gang, fordi hjernen får et øget behov for at opnå den stimulering, som aktivering af belønningssystemet medfører. For en person, som spiller, kan dette opleves som en øget trang til at spille, og der kan opstå fx ubehag, rastløshed, tristhed og irritation, i situationer hvor man ikke kan spille.

Fordi aktivering af belønningssystemet kræver frigivelse af mere og mere dopamin, kan de aktiviteter, som man tidligere har fundet glæde ved, begynde at virke ligegyldige og være svære at engagere sig i, fordi de ikke medfører en tilstrækkelig stor dopaminfrigivelse. Derfor kan man se, at spillet begynder at blive styrende for en person med spilproblemer, som vil gentage den negative spiladfærd og vedligeholde sit spil, selvom det er uhensigtsmæssigt og begynder at give problemer på flere områder af livet.

Hvordan genoprettes balancen?

Hvis man har spilproblemer, er en grundlæggende del af løsningen at genoprette balancen i belønningssystemet. Det vil tage tid og kræver, at man stopper op og holder sig fra spillet. Dette kan være svært og kræve hjælp og støtte fra andre, men er særlig vigtigt for at gøre det muligt at mindske trangen til at spille og genfinde glæde og motivation ved andre ting i hverdagen igen.

Hvis du kommer i kontakt med børn, unge eller andre, som har oplevet at få problemer med at styre spillet, kan du kontakte den nationale hjælpelinje for spilafhængighed StopSpillet og få råd og vejledning til at støtte dem.

Du kan også opfordre dem til selv at tage kontakt til StopSpillet. Det er vigtigt at søge hjælp tidligt, også selv om du ikke selv oplever at have et problem.

Relateret indhold