Privatlivspolitik
Spillemyndigheden behandler oplysninger om borgere og virksomheder. Her på siden kan du læse nærmere om, hvad en personoplysning er, hvordan Spillemyndigheden behandler personoplysninger, og hvilke rettigheder du har.
Hvad er en personoplysning?
En personoplysning er enhver form for information som direkte eller indirekte kan henledes til en identificerbar fysisk person. Dette kan fx være oplysninger som navn, adresse, cpr-nummer, økonomi, familieforhold mv. Personoplysninger kan også være oplysninger om virksomheder, såfremt der eksempelvis er tale om enkeltmandsvirksomheder eller aktionærer i et selskab.
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver håndtering af personoplysninger. Typiske behandlingsformer omfatter: indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, videregivelse, samkøring og sletning.
Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Spillemyndigheden er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Spillemyndigheden
Englandsgade 25, 6. sal
5000 Odense C
CVR: 34730415
Telefon: 72387913
E-mail: gdpr@spillemyndigheden.dk
Spillemyndighedens databeskyttelsesrådgiver
Skatteministeriet har udpeget en koncernfælles databeskyttelsesrådgiver, som blandt andet har til opgave at vejlede Spillemyndigheden om behandling af personoplysninger og efterse, at Spillemyndigheden overholder relevante regler på databeskyttelsesområdet.
Databeskyttelsesrådgiveren er også kontaktpunktet for borgere og virksomheder ved behandling af personoplysninger. Du kan henvende dig til Spillemyndighedens databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål om Spillemyndighedens behandling af personoplysninger eller ønsker mere information om dine rettigheder.
Skattestyrelsen
Hannemanns Allé 25
2300 København S
Att. Databeskyttelsesrådgiveren
E-mail: DPO@sktst.dk.
Hvor kommer personoplysningerne fra?
Spillemyndigheden behandler personoplysninger, som du selv har afgivet til Spillemyndigheden. Dette kan fx være oplysninger, som du har indgivet i forbindelse med din registrering i ROFUS eller i forbindelse med en ansøgning om godkendelse til bestyrer. Spillemyndigheden kan også behandle oplysninger om dig, som vi modtager fra andre privatpersoner, myndigheder, og virksomheder, fx som led i en lovbestemt indberetningspligt.
Der foretages tv-overvågning på Skatteministeriets koncerns adresser.
Formålene med og retsgrundlaget for Spillemyndighedens behandling af personoplysninger
Spillemyndigheden har ansvaret for at sikre et ordentligt og reguleret spilmarked i Danmark. Vores kerneopgaver i henhold til spillelovgivningen er at beskytte spillere, herunder særligt unge eller andre udsatte personer, mod at blive udnyttet gennem spil ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde. Spillemyndigheden administrerer Registeret Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS), der har til formål at afhjælpe spilafhængighed.
Spillemyndigheden behandler personoplysninger som led i de opgaver, vi har fået pålagt som offentlig myndighed. Behandlingen af almindelige personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Hvis vi modtager følsomme personoplysninger, behandles disse i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.
Har du sendt os oplysninger om strafbare forhold, er vores behandling baseret på databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, nr. 3.
Behandling af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
Videregivelse af personoplysninger
Spillemyndigheden videregiver ofte personoplysninger til andre offentlige myndigheder som led i vores almindelige opgavevaretagelse. Det kan følge af lovgivningen, at Spillemyndigheden har en videregivelsespligt. Oplysninger videregives eksempelvis til Skattestyrelsen, Politiet, domstolene og andre relevante myndigheder.
Spillemyndigheden videregiver sjældent personoplysninger til private aktører, som fx spiludbydere, og udenlandske myndigheder.
Kategorier af personoplysninger
Spillemyndigheden behandler følgende kategorier af personoplysninger:
- Identifikationsoplysninger
- Økonomi- og erhvervsmæssige oplysninger
- Familiemæssige forhold
- Bevægelses- og opholdsmønstre
- Personalemæssige forhold (ej følsomme)
Hvis vi modtager følsomme personoplysninger og behandler disse, kan det være følgende oplysninger:
- Helbredsoplysninger
- Politisk overbevisning
- Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
Herudover behandler Spillemyndigheden oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser.
Modtagere eller kategorier af modtagere
Spillemyndigheden videregiver ofte personoplysninger til andre offentlige myndigheder som led i vores almindelige opgavevaretagelse. Det kan følge af lovgivningen, at Spillemyndigheden har en videregivelsespligt. Oplysninger videregives eksempelvis til Skattestyrelsen, Politiet, domstolene og andre relevante myndigheder
Spillemyndigheden videregiver sjældent personoplysninger til private aktører, som fx spiludbydere, og udenlandske myndigheder.
Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
Spillemyndigheden videregiver sjældent personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.
Opbevaring af personoplysninger
Vi opbevarer personoplysninger så længe det er nødvendigt for at behandle din henvendelse. Vi lægger i den forbindelse vægt på henvendelsens kompleksitet, når vi skal fastlægge, hvor længe oplysningerne vil blive opbevaret.
Automatiske afgørelser, herunder profilering
Spillemyndigheden anvender ikke automatiske afgørelser, herunder profilering.
Dine rettigheder
Du har en række rettigheder, når Spillemyndigheden behandler personoplysninger om dig. Du kan læse nærmere om rettighederne på denne side. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.
Ret til underretning
Du har ret til at blive underrettet, når Spillemyndigheden indsamler og behandler personoplysninger om dig. Du har blandt andet ret til at blive oplyst om formålet og retsgrundlaget for behandlingen.
Spillemyndighedens pligt at underrette dig kan i visse situationer være undtaget. Dette gælder fx hvis du allerede er bekendt med oplysningerne, eller din interesse i at få oplysningerne bør vige for hensynet til private eller offentlige interesser.
Ret til indsigt
Du har som udgangspunkt ret til indsigt i Spillemyndighedens behandling af dine personoplysninger. Dette betyder, at du har ret til at få bekræftet, at der behandles oplysninger om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænset behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Opbevaring og sletning
De oplysninger, som Spillemyndigheden indhenter og behandler om dig, vil blive behandlet og opbevaret i Spillemyndighedens it-systemer.
Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere tjener et sagligt formål. Det konkrete tidspunkt for sletning afhænger af, hvor længe opbevaring af oplysningerne er nødvendig for opfyldelsen af formålet med indsamlingen.
Du kan læse mere om dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som Spillemyndigheden behandler dine personoplysninger på.
Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at de persondataretlige regler overholdes. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Love og regler
Der er flere love, som regulerer behandling af personoplysninger. Reglernes formål er at sikre beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af deres personoplysninger.
Generelle regler om behandling af personoplysninger findes i EU's databeskyttelsesforordning og den danske databeskyttelseslov.