Hvordan udvikles spilproblemer?

Man ser ofte, at personer med problematisk spiladfærd bliver tiltrukket af hurtige spil, hvor resultatet afgøres kort tid efter indsatsen. Spil er forbundet med underholdning, spænding og risikovillighed. Spillene er designet til at underbygge disse elementer, og derfor bliver mange tiltrukket af spillene.

Gradvis udvikling

Spilproblemer er oftest noget, der udvikles gradvist. For nogen kan problemerne udvikle sig over lang tid, mens det for andre foregår over en kort periode. Spillet kan for nogle gå fra at være ren underholdning til at blive ukontrolleret og mere og mere styrende og tydeligt gå udover andre ting i hverdagen og ende som spilafhængighed (ludomani).

Der vil være forskellige faser i udviklingen af ludomani, der er kendetegnet ved, at man gradvist mister kontrollen og bliver mere og mere optaget af spil. Du kan læse mere om faserne herunder.

Den sociale spiller er en spiller, der bruger spillet som underholdning og har spillet under kontrol.

Risikospilleren er en spiller, der er i øget risiko for at udvikle et problematisk forhold til spil sammenlignet med flertallet af spillere. En risikospiller spiller fast og planlagt og er mere risikovillig. Spillet forstyrrer dog ikke risikospillerens liv og hverdag.

Problemspilleren spiller på en måde, hvor spillet skaber problemer og har konsekvenser for spillerens liv, men spilleren har stadig en vis kontrol. Spillet påvirker spilleren både fysisk og psykisk. Omgivelserne vil ofte bemærke ændringer i spillerens adfærd, men kobler ikke nødvendigvis adfærden til spillet. Problemspilleren bruger typisk mange penge og meget tid på at spille og planlægge sit spil.

Den spilafhængige er en spiller, hvor spillet har alvorlige konsekvenser for spillerens måde at leve på. Her er tale om egentlig afhængighed. Spillet prioriteres frem for alt andet og spilleren nedprioriterer familie, venner, uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter Spilleren er meget optaget af at skaffe penge til og planlægge spillet, og ofte vil spilleren lyve om omfanget af sit spil og de konsekvenser det har. Spillet kan medføre gæld og være forbundet med kriminalitet. Spilafhængighed eller ludomani er anerkendt som en psykisk lidelse af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Spil påvirker hjernen

Ved spilproblemer ændrer processer i hjernen sig på måder, der minder meget om de ændringer, der kan forekomme på grund af stofmisbrug. Spil om penge kan derfor eskalere og ende i en ond cirkel, hvor spillet gentager sig og man spiller mere for at få de problemer, som spillet giver, på afstand.

1. Spil udløser dopamin

Hjernen er designet til at opsøge belønninger. Når man spiller, udløses stoffet dopamin i hjernen. Dopamin har en afgørende betydning for hjernens belønningssystem og er med til at give en behagelig følelse. Forventningen om den behagelige følelse som dopamin udløser, er med til at motivere os til at gentage handlinger. Hvis der spilles regelmæssigt og risikofyldt, udløses større doser af dopamin. Dette medfører, at hjernen begynder at nedregulere sin følsomhed overfor dopamin. For at blive ved med at opnå den samme virkning af dopamin bliver personen nødt til fx at spille mere, for højere beløb, tage større chancer eller spille i længere tid.

Fordi dopaminfølsomheden er nedreguleret generelt og ikke kun i relation til spillet, kommer personen til at opleve at få sværere ved at holde interessen for eller finde glæde ved andre ting i hverdagen.

2. Øget spilaktivitet og øget stressniveau

Personen oplever et behov for at spille mere for at opnå det samme ’sus’ eller for at vinde tabte penge tilbage. Oplevelsen af ’suset’ bliver mindre, når der spilles, og kroppens stresssystem aktiveres. Stresssymptomerne kan komme til udtryk ved irritabilitet, rastløshed, manglede motivation, skuffelse, skyld, håbløshed, kontroltab og angst. Disse stresssymptomer kan få personen til at spille endnu mere for at slippe for de negative tanker og følelser, og man kan opleve øget trang til at spille.

3. Spilletrang og nedsat impulskontrol

Spilletrang og behovet for at komme væk fra de negative følelser og tanker fører til øget spilaktivitet, ofte for større beløb. Den rutinesøgende og emotionelle del af hjernen tager over, og det bliver sværere at styre sin impuls til at spille.