Tal med dit barn om spillet
Mangler du hjælp til, hvordan du taler med dit barn om pengespil? Bliv klar med disse konkrete spørgsmål, som kan sætte gang i den gode snak.
Hvor gammel skal man være for at spille om penge?
Hvorfor tror du, man kan få lyst til at prøve at bruge penge på spil?
Hvordan kan man spille om penge, hvis man er under 18 år?
Kender du nogen onlinesider med pengespil, som du vil vise mig?
Kender du nogen, der spiller, og har du selv prøvet at være med?
Har du prøvet at komme til at bruge flere penge, end du havde tænkt du ville?
Der er nogle forældre, der spiller pengespil med deres børn. Hvad synes du om det?
Hvis vi skal have aftaler om pengespil, hvordan skal de så være?
Er der nogle spil, som du bliver mere fanget af end andre?
Hvad er det sjove ved pengespil? Hvornår kan det være svært?
Tror du, at der er nogen, der føler, de bliver nødt til at spille om penge, for at det overhovedet er sjovt at se sport?
Hvad er forskellen på gaming og gambling, og hvorfor er det godt at vide?