Spilproblemer og ludomani

Når man gambler, påvirkes hjernen til at udløse belønningsstoffet dopamin. Det er med til at gøre spillene underholdende og spændende. Men gambling er en type underholdning, der kan give problemer og ende med afhængighed.

Man kan godt have problemer med gambling, uden at være afhængig. Der er forskellige grader af problemerne, og når de er mest alvorlige, vil de for nogle være i en grad, at man kan tale om spilafhængighed - i daglig tale ’ludomani’.

Problemer med pengespil kan udvikle sig gradvist og ubemærket til ludomani over flere år, men kan også opstå over ganske kort tid, fx i en periode hvor man har det svært, eller når man oplever forandringer i livet. Forskning peger på, at flere forskellige faktorer, som både handler om arv og miljø, samt hvor tidligt og ofte man bliver præsenteret for det at spille om penge, eller selv prøver at gamble, kan have betydning.

Spilafhængighed, eller ludomani, er afhængighed af at gamble. Det er en adfærdsafhængighed, der har stærke lighedstræk med afhængighed af stoffer og alkohol. At have en adfærdsafhængighed betyder, at man bliver ved med at gentage de samme handlinger, selvom de har negative konsekvenser.

Når man lider af spilafhængighed, er det gambling, som er kommet ud af kontrol, og som bliver svært at skære ned eller stoppe med.

Personer, der har problemer med pengespil, vil ofte opleve en øget trang til at spille, men nyde selve spillet mindre og mindre.

Ludomani giver ikke en synlig rus, og derfor kan det være svært at se, at en person er blevet afhængig af at spille. Spilafhængighed kan fx forveksles med stress, depression eller angst.