Spring til indhold
Loading

Hvorfor er det svært at stoppe med at spille?

Der er forskellige grader af problemer med pengespil, og når de er mest alvorlige, vil de for nogle være i en grad, så man kan tale om spilafhængighed, også kaldet ludomani. Man kan altså godt opleve problemer med gambling, uden at være afhængig.

På billedet ses fire niveauer på 'Grader af problematisk spil'. Lavest ses social spiller, herefter risikovenner, problemspiller og til slut spilafhængig, som den højeste grad.

Spilafhængighed er defineret som en adfærdsafhængighed. Det betyder, at der er noget man ikke kan stoppe med at gøre. Afhængigheden er kendetegnet ved, at man gradvist mister kontrollen, og bliver så optaget af at spille, at det kan blive styrende i hverdagen.

Når en person får alvorlige problemer med pengespil, sker der ændringer i hjernen, der minder om ændringer, der kan ses ved andet stofmisbrug. Fx kan personen få en oplevelse af, at de bekymringer og problemer eller andre negative konsekvenser, som spillet har medført, bedst kan løses ved at fortsætte med at spille. Andre overbevisninger kan betyde, at man fortsætter med at spille for at vinde tabte penge tilbage med en sikker tro på, at ’den store gevinst’ venter lige om hjørnet.

Har man en lav grad af problemer med pengespil, er der en risiko for, at det kan udvikle sig til sværere gader. Jo tidligere man får hjælp til at håndtere sine problemer, jo lettere bliver det til gængæld at forandre situationen.

Billedet illustrerer nedenstående tekst omhandlende 'Når spillet bliver et problem'

Spil påvirker hjernen

Modellen viser, hvordan problemer med at spille om penge påvirker hjernen, og kan gøre det svært for en person at stoppe med at spille.

1. Dopamin påvirker hjernen når man spiller

Når man spiller, udløses stoffet dopamin i hjernen. Dopamin har en afgørende betydning for hjernens belønningsnetværk, og er med til at give en behagelig følelse. Forventningen om den behagelige følelse som dopamin udløser, er med til at motivere os til at gentage handlinger. Hvis man spiller ofte og risikofyldt, udløses større doser af dopamin. For at blive ved med at opnå den samme virkning af dopamin, kan en person, der spiller ofte, begynde at spille mere, for højere beløb og tage større chancer eller spille i længere tid.

Over tid vil der skulle mere og mere til for at udløse dopaminen. Ikke kun når man spiller, men også i forbindelse med andre aktiviteter. Derfor kan en person miste interessen og glæden ved sine normale interesser og andre vigtige aktiviteter i hverdagen.

2. Gambling-rus og stress

På et tidspunkt får man brug for at spille mere for at opnå den samme ’rus’ af spillet, men oplevelsen af ’rusen’ bliver efterhånden mindre. I stedet aktiveres kroppens stresssystem. Stresssymptomerne kan man mærke, fx som øget irritabilitet, rastløshed, manglede motivation, skuffelse, skyld, håbløshed, kontroltab og angst. Forventningen om en ’rus’ kan give spilletrang, som får en til at spille endnu mere, for at slippe for de negative tanker og følelser.

3. Spilletrang og nedsat impulskontrol

Pengespil påvirker nogle områder i hjernen, som gør det sværere at styre sine impulser til at spille. Sammen med spilletrangen og behovet for at komme væk fra de negative følelser og tanker kan det føre til øget spilaktivitet, ofte for større beløb. Tanker og håb om at kunne vinde tabte penge tilbage, kan også få personen til at spille videre.

Negative konsekvenser af spil

Symptomer på problemer med pengespil kan forveksles med andre problematikker. Personen kan fx opleve:

  • Fysiske symptomer som hjertebanken, hovedpine og indre uro.
  • Psykiske symptomer hvor problemerne viser sig mentalt som søvnproblemer, koncentrationsbesvær, rastløshed, stress, angst, depression eller selvmordstanker.
  • Sociale symptomer som betyder, at personen begynder at isolere sig, let kommer i konflikter med andre, har problemer med at overholde aftaler, bliver mentalt fraværende og bruger mindre tid sammen med familie og venner eller dropper fritidsaktiviteter.

Relateret indhold