Spring til indhold
Loading

Bare én gang til

Børn kan opleve at have svært ved at stoppe et spil, fordi de føler, at de er tæt på den store gevinst, og at deres indsats ville være spildt, hvis de stopper nu.

alt Text

Derfor bliver de ved med at prøve, da det hele ellers vil føles spildt. De føler, at de har investeret for meget tid eller for mange lommepenge i jagten på en særligt sjælden virtuel genstand, der kun kan fås via et tilfældigt belønningssystem.

Det minder om den oplevelse, man kan have i pengespil, hvor man bliver ved med at spille for at forsøge at vinde det tabte tilbage. Oplevelsen er dog ikke unik for spil. Man kan fx få samme følelse, hvis man er i gang med en TV-serie, og ender med at se sæsonen færdig, selvom man egentlig ikke længere føler sig underholdt, eller hvis man læser en bog færdig, selvom man ikke kan lide den.

Sådan kan du starte en samtale med dit barn

Det kan være en god idé at spørge ind til, hvad dit barn spiller og hvad der gør spillet sjovt, men også om det har givet dårlige oplevelser. Ved at have en fælles forståelse, bliver det lettere for dit barn at komme til dig, hvis noget bliver for meget eller svært.

Har du oplevet at det var svært at stoppe med et spil? Hvad er det, der gør det svært?

Har du prøvet at tabe noget i et spil og haft lyst til at vinde det tilbage? Hvordan fik det dig til at føle?